Totalløsning

Spar el, penge og CO2 med Mariendal Electrics som samarbejdspartner

Klimaforandringer

Klimaforandringer er en af de største udfordringer, som vi står overfor netop nu.

De seneste 100 år er den globale middeltemperatur steget 0,74°C og mængden af CO2 i atmosfæren er steget ca. 33% over det før-industrielle niveau. FN's Klimapanel (IPCC) vurderer, at temperaturen vil stige yderligere 1-4 grader, med mindre der i højere grad indgås internationale aftaler om at begrænse udledningerne.

Hvis vi ikke i de kommende år formår at stabilisere og mindske de menneskeskabte årsager til den globale opvarmning, kan vi forvente yderligere stigende temperaturer.

Fuld fokus

Heldigvis er situationen den, at fokus nu er rettet til, og der arbejdes og samarbejdes nationalt og internationalt på at få klimaforandringerne under kontrol. I Danmark forsøger vi at gøre en forskel bla. via tiltag som Green Labs DK, der blev lanceret i forbindelse med regeringens Erhvervsklimastrategi, hvor regeringen afsatte omkring 600 mio. kr. til bedre rammer for, at danske virksomheder kan udnytte de nye vækstmuligheder, som opstår i kølvandet på klimaudfordringerne. Tiltaget er med til at sætte en streg under, at energioptimering er noget der skal prioriteres og udnyttes hvor det er muligt.

Erfaren samarbejdspartner

Hos Mariendal Electrics er energioptimering langt fra et nyt begreb - faktisk har vi flere års erfaring med energioptimering i form af CTS (Central Tilstandskontrol og Styring ) anlæg, intelligent lys styring, solcelleanlæg mv. og har på den måde været med til, at sikre optimal udnyttelse af mange virksomheders lys, varme, ventilation og udluftning igennem de sidste 20 år.

Bredt produktsortiment giver optimal sparring og samarbejde

Der findes mange smarte løsninger indenfor energioptimering, men der findes ikke mange leverandører i Danmark, med så bredt et produktsortiment som vi har hos Mariendal Electrics. Grundet det brede sortiment som strækker sig helt fra salg og rådgivning inden for energivenlige lyskilder til husstandsvindmøller er vi i stand til, at tage udgangspunkt i den enkelte kundes behov, og ikke bare hvad man som leverandør er i stand til at levere. Derfor vil man som kunde/samarbejdspartner hos Mariendal Electrics opleve, at vi rådgiver vores kunder professionelt, åbent og ærligt!

Uforpligtende møde vedr. energioptimering via Mariendal Electrics

Skulle ovenstående have vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte salgschef Morten Holm Henriksen for et uforpligtende møde, med udgangspunkt i netop din situation og din virksomhed.

Et skridt i den rigtige retning

Vi fra Mariendal Energioptimering ved godt, at vores fælles udfordringer med klimaforandringer ikke løses over natten og ej heller blot ved hjælp af højteknologiske energicontrollere eller vindmøller.

Men et lille skridt i den rigtige retning er trods alt fremskridt - og sammen med tiltag gående på udnyttelse af solenergi, vindkraft og bioenergi mv. kan vi sammen sikre, at klimaforandringerne kommer under kontrol - det skylder vi miljøet, hinanden og vores efterkommere.

Spørgsmålet er så, om du er parat til at gøre noget ved det?

 
Salgschef Energi

 anonym

Morten Holm Henriksen
Direkte kontakt
Tlf: 2542 7766
E-mail: mhh@mariendal.dk

Nyheder